• Femte sigtelse mod svensker: Bestilte drab nær Herning

    المصدر: BDK Borsnyt / 08 يناير 2025 10:38:06   America/New_York

    Politiet har udvidet sagen mod en varetægtsfængslet svensk statsborger. Der er nu rejst sigtelse for et femte tilfælde, hvor han skal have fungeret som en slags koordinator, da unge skulle rejse til Danmark for at begå drab. Den nyeste sag angår en plan om at dræbe en person nær Herning i juni. Det er kommet frem i et grundlovsforhør i Københavns Byret onsdag. Her har svenskeren, der er 21 år, nægtet sig skyldig. Men dommeren mener, at der er en begrundet mistanke. I de fire tidligere sager skulle forbrydelserne ifølge politiets mistanke udspille sig i København og omegn. I onsdagens retsmøde er desuden en 28-årig mand blevet varetægtsfængslet. Han har tilstået, at han medvirkede, da to unge svenskere tog til Jylland for at begå drab. Han har også erkendt overtrædelse af straffelovens paragraf om skydevåben. Ifølge politiets sigtelse mødte de to tilrejsende klokken fem om morgenen 10. juni op på en adresse i Midtjylland med en pistol af mærket HS. Det tiltænkte offer var imidlertid ikke hjemme. Den 21-årige svenske statsborger har siddet varetægtsfængslet siden slutningen af august, efter at han blev udleveret fra Sverige. Blandt andet sigtes han for at have medvirket fra kulissen, da en dengang blot 15-årig dreng angiveligt kom til Danmark i april sidste år for at begå drab nær rockerklubben Comanches' klubhus i Brøndby. Også et andet påstået drabsforsøg mod Comanches i samme måned sigtes den 21-årige for at have deltaget i, er det tidligere kommet frem. Desuden skal have ifølge politiets mistanke have medvirket til drabsforsøg på LTF'ere i Holmbladsgade på Amager. Endelig er han sigtet for at have haft medansvar for, at en 16-årig dreng i april rejste fra en institution i det nordlige Sverige til København, hvor han efter planen skulle tage imod et skydevåben. Forinden var han blevet lovet mellem 100.000 og 300.000 svenske kroner. Imidlertid blev drengen anholdt ved Hovedbanegården. I november blev han af Københavns Byret idømt fængsel i fem år og seks måneder. Sagerne om lejemord betegnes af politiet for "crime as a service". /ritzau/ https://www.berlingske.dk/indland/femte-sigtelse-mod-svensker-bestilte-drab-naer-herning
شارك على،